Marni, plastik og gakket tryk

Consuelo Castiglioni er notorisk kendt for at være indbegrebet af innovativ italiensk mode, og har skabt sig en stor fanskare uden egentlig at have brugt reklamekræfter på det. Nu er det plastik tid.

Plastiktaske fra Marni's efterårskollektion

Consuelo Castiglioni startede eftersigende Marni som en slags tilfældighed tilbage i 1994, hvor hun lavede et sidegesjæft til mandens pelsvirksomhed. Det udviklede sig til det eklektiske brand Marni, som hun ifølge firmaet selv ikke bruger nævneværdige kræfter på at reklamere for eller lokke smukke kendte kvinder i. Det kommer helt af sig selv. Livsstilsmagasinet Nylon skrev for nylig, at Marni’s succes ligger i, at de evner at genopfinde basisdesign med nye opsigtsvækkende materialer. Det er netop, hvad Consuelo Castiglioni endnu en gang har bevist ved at invitere plastik velkommen indenfor i Marni-varmen her til efteråret. Plastikudsmykninger på t-shirts og ikke mindst herlige gennemsigtige plastiktasker med grafisk tryk.

Se også den super fine intro-video på Marni’s virtual store.


Annonce: